Spar på varmeregningen

- få isoleret dit loft

  • Ønsker du et tilbud på isolering af dit loft, så kontakt os og vi hjælper med at finde den rigtige løsning til en god pris.
  • Vi sørge for at du bliver kontaktet af en autoriseret isolatør, som arbejder professionelt med indblæsning af isolering.
  • Du får et godt tilbud og ordentlig information i hele processen.

Kontakt 54 60 90 06

Isolering af loft er en nem og billig metode til et bedre indeklima og en lavere varmeregning.

Uanset om der blæses papirisolering eller træfiberisolering på loftet er det meget effektivt, da det lægger sig som en tætsluttende dyne uden nogen former for hulrum og sprækker, hvorfra der kan opstå varmetab og træk.

En anden tydelig fordel ved at bruge papirisolering eller træfiberisolering til isolering af et loft er materialets ekstraordinære lufttæthed. Det har især betydning i forbindelse med vindudsatte konstruktioner, som eksempelvis tagkonstruktioner med udhæng. I modsætning til glasuldsprodukter mindsker luftmodstanden i papirulden og træulden risikoen for trækgener og kuldebroer. Resultatet er bedre indendørs komfort og en lavere varmeregning.

Indblæsning af Warmfiber Papirisolering på loft

Undersøg kvaliteten af den eksisterende isolering

Du kan selv tjekke dit loft for kvaliteten af den eksisterende isolering. Men ofte har den gamle isolering sat sig, eller der er opstået sprækker, som forårsager kuldebroer eller trækgener. Hvis isoleringen ikke er ødelagt af skadedyr eller er fladtrykt kan der efterisoleres direkte oven på den eksisterende isolering. Er isoleringen derimod ødelagt anbefaler vi, at den gamle isolering fjernes, så man opnår bedst mulig effekt af den nye isolering.

Vær opmærksom på at nedrivning og fjernelse af gammel mineraluld fra før 1997 reguleres som kræftrisikable materialer. Læs mere, klik her.


Skadedyr i isoleringen

Er man plaget af skadedyr på loftet, er papirisolering eller træfiberisolering et ideelt valg til isolering. Skadedyr trives ikke i hverken papirisolering eller træfiberisolering og vil således forlade ejendommen. Dog skal man være opmærksom på, at såfremt man efterlader eksempelvis gammel mineraluld isolering kan skadedyrene fortsat leve i dette materiale. Også selvom man efterisolerer med papiruld og træuld. Vi anbefaler man fjerner isolering, der har været besøgt af skadedyr, hvis du vil være sikker på, at skadedyrene ikke kommer igen.

I henhold til bygningsreglementet for 2020 skal nye ejendomme have minimum 400 mm isolering på loftet. Derfor bør der indblæses papiruld, så det svarer til 400 mm isolering i alt.

batts isolering fjernes fra loft inden ny papiruld udblæses
højde for Indblæsning af papiruld på loft

Vælg celluloseholdig isolering og undgå fugtproblemer

Efterisolering af et loft i en ældre ejendom betyder typisk at dugpunktet placeres i det nye isoleringslag. I den forbindelse er der to mulige løsninger. Enten etableres der en tæt dampspærre på undersiden af isoleringen, så dugpunktet ikke er i isoleringen, da det kan medføre råd og svamp. Den anden og nemmere løsning er, at efterisolere med celluloseholdig WarmFiber papirisolering eller Isodan træfiberisolering. Begge isoleringsmaterialer er hygroskopiske materialer, som kan optage fugt og afgive det igen.

Flyttes dugpunktet ind i midten af papirisoleringen på grund af en utæt dampspærre vil papirulden eller træulden transportere fugten op til overfladen af isoleringen. Herfra skal det ventileres bort ved hjælp af ventilationen i tagrummet. Det er derfor vigtigt at sikre, at der er ventilation i tagrummet eller ligefrem øge ventilationen i forlængelse af efterisoleringen. På den måde undgår man at den opstigende rumfugt kondenserer i tagrummet.

Vejledning

Vi kan vejlede om de tekniske detaljer omkring isolering af loft, og samtidig kan vi henvise til en professionel isolatør i dit lokalområde. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information.

"Papiruld (papirisolering) tørrer på samme måde som træ ved hjælp at kapillarsugning/hårrørssugning. Et stykke tømmer, som tørrer, trækker fugten fra træets midte ud til overflader, hvor fugten ventileres væk. På samme måde kan celluloseholdig isolering trække fugt ud til overfladen, hvorfra den ventileres væk.”
*Kilde: Jan Hyldgaard Christensen, Learnmark: Energirigtig isolering – Indblæsning af isoleringsmaterialer

Eller læs mere om hygroskopiske materialer her.

Ved loftsisolering blæses isoleringsmaterialet løst ud på loftet. WarmFiber Papirisolering eller Isodan træfiberisolering lukker effektivt de kuldebroer, der er årsagen til varmetab. Samtidig optimeres indeklimaet, idet den celluloseholdige isolering er åndbar og dermed fugtregulerende.

Isolering af loft med Warmfiber Papirisolering

Papirisolering og træfiberisolering virker både sommer og vinter

Det er ikke kun om vinteren, du har glæde af din celluloseisolering, men også i høj grad om sommeren, idet fibrene er i stand til at akkumulere varmegennemstrømningen (i lighed med en termoflaske som jo også kan bruges til kolde drikke) således at indeklimaet i huset også forbedres markant på varme sommerdage.

Renovering af erhvervsejendomme og boligforeninger

Flere af vores isolatører deltager i større renoveringsprojekter, hvor isolering på loft indgår som en markant energiforbedring af ejendommen. Er du ved at forberede energirenovering kan vi bidrage med vejledning og konkurrencedygtige priser. Kontakt os for yderligere viden og priser.